Musical

HHX og STX går sammen om at skabe en flot musical

På Rybners Almene Gymnasium er der tradition for, at eleverne hvert andet år opfører et brag af en musical. Nu, hvor gymnasiet er flyttet sammen med handelsgymnasiet(hhx), er "Rybners Gymnasiums Theater-Compagnie" blevet et fælles foretagende for de to gymnasiers elever.

DSC_0121-lille.jpg

Den seneste forestilling handlede om Olaf Rybner-Petersen - grundlæggeren af de to gymnasier. 

Stykket handlede dog ikke kun om den for sin tid meget moderne og visionære skolebestyrer, som blandt andet indførte fælles undervisning for drenge og piger. Det handlede i lige så høj grad om skolelivet for lidt over hundrede år siden og om Esbjergs naturlige omdrejningspunkt, havnen.

Eleverne spillede unge fra forskellige samfundslag, og via sang, musik, dans og skuespil fortalte de om de unges drømme, kærlighed og udlængsel.

Se flere billeder fra forestillingen, der blev opført i Musikhusets teatersal her.

DSC_0315-lille.jpg

DSC_0559-lille.jpg

Læs her, hvad der blev skrevet om jubilæumsforestillingen i 2010. Da var det 100 år siden de første studenter dimmiterede fra det daværende Esbjerg Gymnasium - det der senere hed Esbjerg Statsskole og nu er Rybners Almene Gymnasium:

"I disse dage vrimler det på Rybners med sortklædte elever, hippier, tyske soldater - og en enkelt ånd. Det er ikke fordi verden er af lave, men fordi vi i disse dage laver musical, en jubilæumsforestilling i anledning af at det er 100 år siden de første studenter sprang ud.

Forestillingen tager sit udgangspunkt i begivenheder i skolens historie, og tager tilskueren med på Titanic, gennem den tyske besættelse, via ungdomsoprøret og frem til nutidens Neptunfester."

DSC_0546-lille.jpg

DSC_0641-lille.jpg