Operation Dagsværk

Operation Dagsværk

Under mottoet oplysning - stillingtagen - handling arbejder vi for at oplyse om og forbedre forholdene for unge i fattige dele af verden, samt at få danske unge til at diskutere og tage stilling til globale problemer. Grundideen er at få danske unge til at give en dag af deres uddannelse for på den måde at hjælpe fattige i andre dele af verden med at få en uddannelse og dermed bedre levevilkår. Operation Dagsværk er en politisk uafhængigorganisation. Vi støtter intet bestemt parti, men beskæftiger os med ulighed i verden, og forsøger derfor at skabe debat og få folk til at tage stilling til konkrete bistands- og solidaritetsprojekter.

Operation Dagsværk er den 4. november 2015!

Hvordan hjælper jeg?

På dagsværkdagen, der falder i november og bliver ført som fravær hos den enkelte elev, arbejder mange elever over hele landet og donerer deres indtjening til årets projekt. Arbejdet kan f.eks. være dit almindelige arbejde eller et kreativt tiltag. Udover at deltage på selve d-dagen, kan man også være med i OD-guppen her på skolen. Her er man med til planlægningen, oplysningsarbejdet og andre aktiviteter gennem et samarbejde med andre. Læs mere her.